Fællesbetingelser for isoleringsarbejder

1. AB 92
For arbejder gælder ”Almindelige betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed” af 10. december 1992 (herefter benævnt AB 92) med de nedenstående tilføjelser og fravigelser. Ved underentrepriseforhold skal ”bygherren” forstås som hovedentreprenøren og ”entreprenøren” som underentreprenøren.

2. Normer for arbejdets udførelse
Arbejdet udføres i overensstemmelse med DS 452, ”Termisk Isolering af tekniske installationer”, 3. udgave. Alle isoleringsafstande forudsættes at svare til de i DS 1102, DS 1123 foreskrevne mål og normer.

3. Opmålingskriterier
3.1 Rør- og kanalarbejder
Den udvendige rørdiameter og den løbende rørlængde opmåles på isoleringens og bøjningens yderside uden fradrag for flangesamlinger, ventiler, rørbærere og andre mindre afbrydelser. Flere rør, der isoleres samlet, medregnes efter antal og dimensioner. Flanger, ventiler, bøjninger, t-stykker, afslutningsbånd etc. beregnes som et tillæg.

3.2 Fladearbejde
Fladen opmåles på den færdige isolerings yderside uden fradrag for inspektionslemme, mandehuller, renseklapper etc.

4. Ansvarsforbehold
4.1 Skader på udført isoleringsarbejde
Entreprenøren er ikke ansvarlig for skader på udført isoleringsarbejde, der forårsages af, at arbejdet, trods advarsel fra entreprenøren, forlanges udført på steder, hvor der er risiko for sådanne skader. Entreprenøren er heller ikke ansvarlig for skader på isoleringsarbejdet, som forårsages af andre entreprenører, der udfører arbejde på steder, hvor isoleringsarbejder er påbegyndt eller afsluttet.

4.2 Følgeskader
Begrænsningen af ansvaret i pkt. 4.1 finder også anvendelse på følgeskader.

5. Vinterforanstaltninger
Udgifter afholdt i forbindelse med gennemførelse af overenskomstmæssige vinterforanstaltninger, bortset fra snerydning, er indeholdt i tilbuddet. Alle andre merudgifter til arbejdets gennemførelse i vinterperioden betales som ekstraarbejder.

6. Sikkerhedsstillelse
Sikkerhedsstillelse over for entreprenøren skal stilles senest 8 arbejdsdage efter entrepriseaftalens indgåelse, jf. AB 92 § 7, stk. 1.

7. Garanti for materialeegenskaber
Krav om garanti for materialeegenskaber er kun gældende i det omfang leverandøren af materialerne indestår for og opfylder en tilsvarende garanti over for entreprenøren, jf. AB 92 § 10, stk. 4 og 5. 8. Forsikring Entreprenøren og dennes underentreprenører forudsættes medtaget på bygherrens forsikring i henhold til AB 92, §

8. Tilsvarende gælder ved offentlige bygherrers selvforsikring.

9. Indeksregulering
Tilbudssummen indeksreguleres med tilbudsdagens indeks som begyndelsesindeks. Hvis der i udbudsmaterialet er stillet krav om fast pris, reguleres alene prisen for den del af arbejdet, der udføres efter 12 måneder fra tilbudsdagen og i øvrigt som angivet i bilag 1 til Bygge- og Boligstyrelsens cirkulære om pris og tid af 10. oktober 1991. Reguleringen sker med Danmarks Statistiks byggeomkostningsindeks for etageboliger, medmindre andet indeks er fastsat i udbudsmaterialet. Udover den faste pris skal der ydes entreprenøren godtgørelse for udgiftsforøgelse forårsaget af pålæg fra staten og ekstraordinære prisstigninger, jf. Byggeog Boligstyrelsens cirkulære om pris og tid af 10. oktober 1991, §§ 8 og 9.

10. Isoleringsarbejdet
10.1 Brandisolering af ventilation
Brandisolering af kanaler sker iht. Leverandørens forskrifter, og hvis ikke andet nævnt benyttes Isover Ultimate serie. Evt. forstærkning af kanaler, herunder også gennemføringer, er ikke medtaget under isoleringsarbejdet, med mindre andet tydliget fremgår af tilbuddet.

10.2 Kondens/varme isolering af ventilation
Isolering af ventilation udføres med lamelmåtter/plader og afsluttes som udgangspunkt med alufolie.

10.3. Lukninger af gennemføringer
Lukninger udføres med godkendte produkter efter leverandørens forskrifter, dog skal der gøres opmærksomt på pkt. 10.1 vedr. forstærkninger ved gennemføringer. Alle priser er for én side med mindre andet tydeligt fremgår af tilbuddet.

10.4 Isolering af vvs
Som udgangspunkt leverer og monterer hovedentreprenør kapper til ventiler, flanger, fordelerrør etc.
I boligbyggeri er der medregnet én meter fra stigestreng til arrangement. Pexrør, rør i gulv/væg er ikke inkluderet med mindre andet beskrevet.